Komprimeringsarbejde i den indre by i München
03. marts 2021, 08:03
Fra stamperen på 30 kg til 7 tons tromlen, med klassisk benzin- eller dieselmotor men også batteridrevet: Wacker Neuson tilbyder hele sortimentet til lette og tunge komprimeringsarbejder. På en byggeplads hos firmaet Kassecker i den indre by i München er næsten hele komprimeringssortimentet i brug.
Byggevirksomheden Kassecker sætter også pris på Wacker Neusons mange års know how, og derfor satser den på produkter fra Wacker Neuson, når der installeres et fjernkølenet i München. „Vi har arbejdet sammen med Wacker Neuson i årtier og gør brug af hele porteføljen – fra komprimeringsudstyr og gravemaskiner til transportmidler som f.eks. dumpere og hjullæssere“, forklarer Josef Andritzky, direktør hos Kassecker. „På det seneste har vi også i tiltagende grad anvendt elektrisk drevne maskiner, og jeg er sikker på, at dette område vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Vi glæder os over at kunne gennemgå denne udvikling sammen med Wacker Neuson.“ I den indre by i München arbejder Kassecker samtidigt på flere byggepladser med fjernkøleinstallationer. For at kunne lægge ledningerne underjordisk behøves der efter opbrydningen af undergrunden passende komprimeringsmateriel til forskellige arbejdstrin.
Fra stamper til tromle
Stamperne fra Wacker Neuson viste særligt under trange arbejdsforhold på byggepladsen deres sande styrke: Som fleksible og højtydende maskiner var de perfekt egnet til arbejde i udgravninger og blev både anvendt til komprimering af materialet i rørkiler samt ved siden af rørene. Foruden de klassiske firetaktsstampere blev der også anvendt forskellige modeller af totaktsstampere. Desuden imponerede de batteridrevne stampere ved komprimeringsarbejde i udgravningen: Takket være maskinerne er helt emmisionsfrie beskyttes brugerne og personerne i byggepladsens omgivelser mod udstødningsemissioner.
Der blev både anvendt fremadkørende og tilbagekørende vibrationsplader til komprimering af de forskellige jordlag ved genopfyldningen af udgravningen. Næsten alle vibrationsplader fra Wacker Neuson opnår værdier på under 2,5 m/s² ved hånd-arm-vibrationer, hvilket medfører behageligt og sikkert arbejde for brugeren. Ved brug af de fjernstyrede vibrationsplader DPU80r, DPU110r og DPU130r samt den fjernstyrede råjordstromle RTx opstår der ingen hånd-arm-vibrationer, og brugeren beskyttes mod udstødnings-, støv- og støjemissioner.
Tromlen RD18 med førersæde og den håndførte model RD7 sørgede for perfekte resultater under det sidste arbejdstrin, asfaltkomprimeringen. Kombitromlen RD18 med knækled og 100 centimeters valsebredde er særligt manøvredytig og har optimeret udsyn i alle retninger. „Maskinerne fra Wacker Neuson har sat sig igennem på alle vores byggepladser“, tilføjer Sebastian Wolfrum, byggeleder hos Kassecker. „Alt er bare perfekt: forholdet mellem pris og kvalitet, servicen og pålideligheden ved maskinerne.“
Emissionsfrie alternativer
Særligt ved komprimeringsarbejde i udgravninger eller følsomme omgivelser såsom indre byzoner udgør elektrisk drevne maskiner et fornuftigt alternativ – og var dermed ideelle til byggepladsen i München. Wacker Neuson tilbyder efterhånden tre emissionsfrit arbejdende stampere samt tre vibrationsplader. Grundlaget herfor er et højt moderne lithium-ion-batteri, der er specialudviklet til de hårde arbejdsbetingelser på byggepladsen og leverer tilstrækkelig energi til al arbejde, der skal udføres på en gennemsnitlig arbejdsdag med en maskine.
Komprimeringsprodukterne i aktion: https://youtu.be/fmhbcOS26_I
Læs mere på: www.wackerneuson.com/compaction