WL300e

Hjullæssere WL300e: Elektrisk, praktisk, kraftfuld

WL300e udvider zero emission-porteføljen af kompakte, elektrisk drevne hjullæssere fra Wacker Neuson. Det indbyggede 48-volts lithium-ion-batteri fås som ekstraudstyr i tre effektniveauer, så drifts- og opladningstider kan tilpasses optimalt til arbejdskravene. WL300e arbejder lokalt helt udstødningsfrit og med betydeligt lavere støjemissioner. For brugeren betyder det større fleksibilitet i anvendelsen, miljøbeskyttelse og betydelige besparelser i driftsomkostninger. Den lave forvogn, som fås som ekstraudstyr, sørger i kombination med en kort læssearm for et fremragende overblik og en væsentligt forøget tippelast.

Lav forvogn og kort læssearm

  • Den lave forvogn, som fås som ekstraudstyr, sørger i kombination med en kort læssearm for et fremragende udsyn til redskabet og det umiddelbare arbejdsområde.
  • Maskinens tippelast øges betydeligt, og der kan transporteres tungere last med en meget kompakt maskine.

Hjullæsser som redskabsholder

  • Hjullæserne anvendes til mange forskellige opgaver, og Wacker Neuson har redskaber til det hele. Med vores omfattende og gennemtænkte redskabsprogram bliver hver enkelt variant til en multifunktionel maskine.
  • Investeringsemnet "hjullæsser" kan anvendes til mange forskellige arbejdsområder og er dermed meget økonomisk.
  • Maskinen kan anvendes hele året rundt (f.eks. også til vintertjeneste), idet der kan benyttes mange forskellige redskaber afhængigt af den pågældende arbejdsopgave.

Innovativ teknik, der er afprøvet i praksis

  • Wacker Neuson er banebrydende med sine innovationer inden for elektriske drev på entreprenørmaskiner i hele verden. WL300e er et perfekt supplement til porteføljen af kompakte, elektrisk drevne hjullæssere.
  • Wacker Neusons zero emission-maskiner og -udstyr har stået deres prøve i mange år og i mange forskellige virksomheder og brancher og videreudvikles løbende, så føreren altid kan nyde godt af den nyeste teknik.

Højtydende lithium-ion-batteri

  • Den passende batteristørrelse kan vælges alt efter anvendelsesområde og -formål. Der kan vælges mellem tre vedligeholdelsesfrie lithium-ion-batterier: Standardbatteriet er på 14,1 kWh, og som ekstraudstyr fås et batteri på 18,7 kWh eller 23,4 kWh.
  • I standardudførelsen er der monteret en 3 kW Onboard-oplader. Efter ønske kan der vælges en yderligere 3 kW Onboard-oplader for at øge ladekapaciteten til i alt 6 kW, hvorved der ved det mellemstore og store batteri kan opnås en hurtig opladningstid.

Enkle opladningsmuligheder

  • Ladeklappen er let tilgængelig på maskinen udefra. Bag ved denne findes stikkontakten, aktiveringskontakten og ladestandsindikatoren.
  • Ladekablet (type 2-stik på maskinen, kendes fra automobilbranchen) inklusive kontrolboks fås med mange forskellig stik: 230 V / 10 A Schuko, 230 V / 16 A CEE (blåt, 3-polet), 400 V / 16 A CEE (rødt, trefasestrøm, 5-polet), 400 V / 16 A (type 2-stik wallbox, IEC 62196) og andre adapterstik.
  • Ladestikkene, der kan vælges efter ønske, gør det muligt at oplade den valgte batteristørrelse hurtigt og koordineret. I kombination med den monterede Onboard-oplader sikres en effektiv og sikker opladning.

Flere funktioner

Maksimal traktion på grund af knæk-pendulled

  • Takket være knæk-pendulleddet med 10° pendulvinkel bevarer alle fire hjul vejgrebet selv i ujævnt terræn, og føreren bevarer dermed den optimale kontrol.
  • Maskinen er således nem at manøvrere, og selv under trange forhold opstår der ingen kollision mellem maskinens front- og hækparti.
  • Da for- og bagvogn kan svinge hver sin vej, kan føreren reagere fintfølende på alle ujævnheder. Dette øger kørekomforten og giver mulighed for at arbejde koncentreret.

Effektivt skift af redskaber

  • Takket være det hydrauliske hurtigskiftsystem er det nemt at skifte redskaberne. Dermed er maskinen øjeblikkeligt klar til arbejdet. Det øger produktiviteten og dermed økonomien.
  • Alle Wacker Neusons hjullæssere er som standard udstyret med det hydrauliske hurtigskiftsystem til redskaber.
  • Det gode udsyn over koblingspunkterne gør det meget enkelt at skifte redskaber. Desuden er skift med 2-hånds-betjening under frakoblingen særligt sikkert.

Konsekvent betjeningsfilosofi

  • Alle Wacker Neusons hjullæssere har et gennemgående betjeningskoncept med klart opdelt og ergonomisk placerede kontakter og tastaturer. Alle Wacker Neusons hjullæssere kan betjenes på samme eller næsten samme måde. Fordelen ved dette er, at føreren hurtigt kan finde sig til rette på forskellige hjullæssere fra Wacker Neuson og arbejde produktivt med dem.
  • Wacker Neusons betjeningsfilosofi giver føreren en enkel forståelse af maskinen, hvorved han kan arbejde sikkert og produktivt. Føreren finder sig til rette i forskellige Wacker Neuson-maskiner, også på tværs af produktgrupper. Det skyldes f.eks., at elementer som Jog Dial, joystick, display, kontaktfunktioner osv. går igen.

Ergonomisk arbejdsplads

  • God benplads, overskueligt anbragte betjeningselementer, komfortabelt førersæde og optimalt udsyn til redskabet: En arbejdsplads, der på støtter føreren og skåner omgivelserne.
  • Det tilpassede udstyr øger komforten for føreren, der således kan arbejde optimalt med maskinen i længere tid.

Vibrationsdæmpet arbejdsplads.

  • Vibrationer og stød bliver opfanget af maskinen ved hjælp af passende dæmpere. Førerens krop er effektivt beskyttet, og han kan således også arbejde afslappet og uden træthedssymptomer i længere tid.
  • Førerens koncentrationsevne forstyrres mindre af vibrationer og stød, og han kan således arbejde effektivt i længere tid.

Læssearmsdæmpning

  • Læssearmsdæmpningen kan aktiveres elektrisk og muliggør optimal håndtering af maskinen i uvejsomt terræn og på vej. Den anbefales især, når maskinen skal bevæge en stor last i skovlen eller et tungt redskab over en længere strækning med stor hastighed. Læssearmsdæmpningen sørger for større sikkerhed og komfort for føreren.
  • Læssearmsdæmpningen forhindrer, at maskinen begynder at svinge ved store hastigheder. Det øger sikkerheden for føreren og skåner køretøjskomponenterne, da stødene kan absorberes.

Nem ind- og udstigning

  • Føreren kan entre maskinens kabine eller førerplads med få skridt. Takket være de store og skridsikre trin og de let tilgængelige holdegreb. Dette øger førerens sikkerhed ved ind- og udstigning.

Komfortabel kabine

  • Kabinen giver mulighed for komfortabel helårsbrug af maskinen, f.eks. også i den kolde årstid til vintertjeneste. Den er udviklet til førerens behov og giver til trods for den kompakte konstruktion tilstrækkelig plads til føreren.
  • Det gennemtænkte varmekoncept dækker alle krav og sikrer, at der også kan arbejdes behageligt ved kolde udetemperaturer.
  • De lavt placerede ruder og maskinens afkortede bagende sørger for optimalt panoramaudsyn, den elektrisk opvarmede for- og bagrude sikrer et optimalt udsyn i al slags vejr, og nødstop-kontakten under joysticket giver høj sikkerhed.

Værdifuld pulverbelægning

  • Sammenlignet med den konventionelle vådlakering forlænger pulverbelægningen maskinens levetid betydeligt og er samtidig miljøvenlig.
  • Pulverbelægningen med den lange levetid garanterer værdistabilitet og sørger for en tilsvarende høj gensalgsværdi for maskinen.

Perfekt afstemt P-kinematik

  • Fordelen ved P-kinematik er den præcise parallelføring i hele løfteområdet.
  • Utilsigtet udrulning kan ikke forekomme, og dermed er håndteringen nem og sikker for føreren.
  • P-kinematikken anvendes i kompakte maskiner og er her det optimale valg, da den er mere omkostningsfordelagtig end f.eks. en Z-kinematik. En Z-kinematik ville være overdimensioneret for kompakte maskiner, da kompakte maskiner normalt ikke anvendes til vedvarende og tung materialeomladning.

Kompakte mål og optimal manøvredygtighed

  • Maskinen imponerer i de kompakte modeller med små radiusser og optimal manøvredygtighed. Der kan således også arbejdes problemfrit under trange pladsforhold.
  • Kompakte mål og optimal fleksibilitet sørger for stor manøvredygtighed. Maskinen er ikke bredere eller længere end nødvendigt, og maskinens plads og størrelse udnyttes altid optimalt.

Optimale dæk

  • Det er vigtigt at vælge de rigtige dæk, når man sætter hjullæsseren til konkrete opgaver. Når dækkene er tilpasset optimalt til underlaget og anvendelsesområdet, kan føreren arbejde uden problemer med maskinen.
  • Det rigtige dækvalg sørger ikke kun for maksimal traktion men også for minimal slitage, hvilket reducerer udgifterne, da dækkene ikke skal skiftes så ofte.
  • For at kunne opnå den optimale performance på ethvert underlag tilbyder vi afhængigt af modellen syv forskellige profiler: EM-profil, AS-profil, SureTrax-profil, RP-profil, MPT-profil, Multiuse-profil og Bibload-profil. Dermed har maskinen allerede fra fabrikken den maksimale fleksibilitet.

Mange udstyrsmuligheder

  • Wacker Neusons hjullæssere har et omfattende standardudstyr af høj kvalitet. Derudover kan f.eks. motor, drev, førerplads eller hydraulik konfigureres individuelt alt efter anvendelsesformål og model. Det er altid garanteret, at maskinen lever op til de individuelle krav og præferencer.

Valgfri førerplads

  • Afhængigt af maskinmodellen tilbydes der forskellige førerpladser: fast sikkerhedstag, sammenklappeligt sikkerhedstag EPS, sikkerhedstag EPS Plus, der kan sænkes hydraulisk, og diverse kabineversioner. Valget af den rigtige førerplads giver maksimal fleksibilitet ved de mange forskellige arbejdsopgaver og rammebetingelser.

Transport på almindelig trailer

  • Tidsbesparelser og reducerede transportudgifter: Takket være sine kompakte mål og lave vægt kan maskinerne transporteres nemt på en trailer.
  • Kranøjerne er anbragt optimalt på maskinen, så der kan udføres en standardiseret transportsikring.
  • Transporten kan afhængigt af maskintypen og udstyret også udføres med redskab.

Sammenklappeligt sikkerhedstag EPS (Easy Protection System)

  • Kompakte hjullæssere kan udstyres med det sammenklappelige sikkerhedstag EPS (Easy Protection System). Taget opfylder det aktuelle, europæiske maskindirektiv iht. ROPS- og FOPS-beskyttelse. EPS kan med få håndgreb forberedes manuelt til en lav gennemkørselshøjde.
  • EPS øger maskinens fleksibilitet, da den også kan passere gennem lave gennemkørsler. Derudover øges maskinens anvendelsesmuligheder, og hvor det ellers undertiden var nødvendigt at anvende flere maskiner, kan arbejdet nu udføres med blot en enkelt maskine. Samtidig er førerens sikkerhed garanteret.

Battery Management System (BMS)

  • Lithium-ion-batteriet overvåges optimalt af det anvendte elektroniksystem.
  • BMS-systemet muliggør desuden væsentligt højere ladestrømme, kortvarige spidseffekter og en permanent overvågning af temperaturen. Desuden forvarmes batteriet altid til den optimale driftstemperatur.
  • Batteristyringssystemet øger dermed batteriets effektivitet og sikkerhed og forhindrer dybdeafladning.

Blue Safety Light

  • Blue Safety Light er en visuel bakadvarsel. Den aktiveres automatisk, når bakgearet sættes i og projicerer en blå lysplet på jorden i en vis afstand.
  • Personer i maskinens fareområdet bliver opmærksomme på maskinen, selvom de ikke kan høre motoren, og kan fjerne sig fra fareområdet.
  • Blue Safety Light øger dermed sikkerheden betydeligt, når der køres bagud med en støjsvag maskine.

Elektrisk parkeringsbremse

  • Den elektriske parkeringsbremse aktiveres automatisk, når maskinen står stille, køreretningen indstilles til neutral, eller føreren forlader sædet. Parkeringsbremsen frigøres automatisk, når maskinen sættes i gang igen med gaspedalen.
  • Naturligvis kan den elektriske parkeringsbremse også aktiveres eller deaktiveres manuelt ved betjening af kontakten. Føreren har således altid kontrollen og kan arbejde med maskinen efter sine egne behov og vaner.
  • Den nye elektriske parkeringsbremse har både en komfortabel auto-hold- og hill-hold-funktion. Dette forhindrer maskinen i at rulle utilsigtet væk og øger dermed sikkerheden under arbejdet.

Let tilgængelige smørepunkter

  • Det er afgørende af hensyn til maskinens holdbarhed og korrekt og effektiv vedligeholdelse, at alle smørepunkter smøres regelmæssigt. For at spare tid og lette arbejdet er smørepunkterne på Wacker Neusons hjullæssere altid placeret, så de er let tilgængelige.
  • Da smørepunkterne er let tilgængelige, smøres maskinen oftere, end hvis smørepunkterne var anbragt mindre tilgængeligt. Dette forlænger igen maskinens levetid og bevarer dens værdi.

Delte hydraulikslanger

  • Wacker Neusons maskiner er udstyret med korte hydraulikslanger, der er delt flere steder. Hvis en hydraulikslange skal udskiftes, er det ofte tilstrækkeligt at udskifte den defekte del, og ikke hele slangeforbindelsen i hydraulikkredsløbet. Dette reducerer i høj grad reparationstiderne og er desuden omkostningseffektivt.

Nem vedligeholdelse

  • Motorhjelmen kan åbnes opadtil, og førersædet og forskellige adgangsplader kan afmonteres med få håndgreb. Derved opnås en ukompliceret adgang til hydraulikstyreblokken, pumperne, batteriet og elektromotorerne. Dette sikrer en enkel og tidsbesparende vedligeholdelse af maskinen.
  • En stor fordel ved en eldrevet maskine er, at der samlet set skal udføres betydeligt mindre vedligeholdelse end ved en maskine med dieselmotor.

Hydrauliktilslutninger bag

  • Maskinen kan udstyres med hydrauliktilslutninger bagpå (enkelt- eller dobbeltvirkende). Derved øges maskinens anvendelsesmuligheder, da der kan anvendes hydrauliske, bagmonterede redskaber eller hydrauliske dumperanhængere.
  • De forskellige muligheder for hydrauliktilslutninger bagpå udvider maskinens anvendelsesspektrum og sørger for større fleksibilitet under brug. Samme maskine kan anvendes multifunktionelt til forskellige opgaver, så der behøves ingen yderligere køretøjer eller maskiner.

Altid den passende batteritid

  • Afhængigt af batteristørrelsen kan der under uafbrudt drift opnås en driftstid på op til 6,64 timer. Batteriets driftstider afhænger dog af de pågældende anvendelsesbetingelser, arbejdsopgaven og køremåden. Dermed kan driftstiden i nogle tilfælde også være væsentligt længere. Driftstiden kan i sjældne tilfælde imidlertid også være kortere.

Lave driftsomkostninger

  • Driftsomkostningerne over maskinens levetid er ved en elektrisk drevet maskine reduceret betydeligt i forhold til en maskine, der drives med diesel, da der opstår færre energi- og serviceomkostninger.
  • De noget højere investeringsomkostninger for en maskine, der drives 100 % elektrisk, indtjenes igen efter et stykke tid ved en gennemsnitlig maskinlevetid afhængigt af anvendelsesmåden og -området. Det 100 % elektriske drev er på sigt altid den billigste løsning.

Oliemængdeindstilling

  • Oliemængden i 3. styrekreds kan indstilles trinløst. Dette gør det muligt at tilpasse maskinen til kravene, der stilles ved hydrauliske redskaber med roterende forbrugsenheder.
  • Med oliemængdeindstillingen kan der arbejdes komfortabelt og effektivt med maskinen og redskabet.

Fleksibel brug af redskaber

  • Maskinen kan også anvendes i stationær drift. Her står maskinen på samme sted, og arbejdshydraulikken i 3. styrekreds anvendes til at drive et redskab som f.eks. en brændekløver. Dermed udvides maskinens anvendelsesområde.
  • Ved professionel brug af bagmonterede redskaber kan maskinen efter ønske udstyres med en multifunktionel bagmonteringsplade. Dermed kan der anvendes bagmonterede redskaber som f.eks. en saltspreder til vintertjeneste.

Forskellige køretilstande

  • Maskinen er standardmæssigt udstyret med to forskellige køretilstande, der kan ændres ved tryk på en knap.
  • POWER-funktion: Almindelig funktion ved køredrevet, ingen sænkning af omdrejningstallet eller begrænsninger.
  • ECO-tilstand: Ved denne tilstand drosles accelerationen, og tophastigheden reduceres. Derudover reduceres arbejdshydraulikkens volumenstrøm. Dette medfører en længere batteritid og er optimalt, når der udføres lette til mellemtunge læssearbejder, transport og vejkørsel.

Performance, når og hvor det behøves

  • Maskinen er udstyret med to separate elmotorer - en køremotor og en motor til arbejdshydraulikken. Det sikrer det lavest mulige energiforbrug, fordi maskinens kapacitet kun udnyttes, når det er nødvendigt.
  • Elektromotoren til køredrevet sikrer desuden en dynamisk og kraftfuld fremkørsel. Det mærkes, hver gang der accelereres, hvilket øger komforten for føreren.

Energigenvinding ved hjælp af rekuperation

  • Bremsesystemet genvinder energi via såkaldt rekuperation, hvilket forlænger maskinens driftstid yderligere.

Lave emissioner

  • Med en maskine, der drives 100 % elektrisk, kan der arbejdes helt uden CO₂-udledninger på byggepladsen. Dette skåner frem for alt personer i de umiddelbare omgivelser og føreren selv.
  • Støjemissionerne er reduceret betydeligt ved en elektriske drevet maskine sammenlignet med en dieseldrevet maskine. Dermed er det muligt at arbejde i støjfølsomme omgivelser eller om natten.

Flat-face-hydraulikkoblinger

  • Enkelt skift af redskaber: Flat-face-hydraulikkoblingerne kan nemt rengøres og sørger for mindre tilsmudsning i hele hydrauliksystemet. Når hydraulikslangerne tilkobles, opstår der nærmest ingen lækage, så hænder, maskine, redskab og underlag forbliver rene.
  • Med flat-face-hydraulikkoblingerne kan redskaberne også kobles under tryk, hvilket sparer tid. Alle koblingstyper er monteret på samme plade og er dermed let tilgængelige.

Produktforespørgsel

*Obligatoriske felter
Kontakt os Kontakt os

Kontakt os